fredag den 7. august 2015

Nå, men hvem har så læst til i dag?



Dette er af de helt store spørgsmål, der kan afgøre, hvor vellykket ens time bliver.
Det siger næsten sig selv, hvorfor det er bedst at eleverne læser til timen; eleverne har nemmere ved at følge med, de er mere interesserede i stoffet og man når ofte et højere taksonomisk niveau tidligere i timen.

Sidste år satte jeg mig for at afprøve nogle strategier, der skulle hjælpe eleverne med at læse deres lektier til dansk og religion, selvfølgelig ved brug af IT/web 2.0. Jeg forventede, der ville være et stort potentiale i at kombinere den gennemsigtighed, som mange IT-platforme tilbyder med nogle få, velvalgte arbejdsspørgsmål til hver time.  Målene for, hvor succesfulde strategierne var formulerede jeg sådan:

1. Var det let at gennemskue, hvem der havde læst lektier?
2. Var det let at læse, hvad eleverne havde skrevet?
3. Kunne eleverne tilgå det uden problemer?
4. Var det let at integrere i undervisningen?

Jeg evaluerede undervejs de forskellige IT-platforme sammen med eleverne og her er konklusionerne sådan lidt løst formuleret:


Lectiobeskedtråde


Hvordan?
Version 1: Man beder eleverne om at besvare arbejdsspørgsmålene og sende dem til én i en personlig lectiobesked inden timens start.
Version 2: Man beder i timens start eleverne om at kopiere noterne til deres lektier ind i en fælles beskedtråd (bedst til differentieret hjemmearbejde).

Fordele/ulemper:
Fordelene er helt klare: Vi er på lectio hele tiden alligevel, alle ved hvordan det fungerer.
Det er også forholdsvist nemt umiddelbart at se, hvem der har skrevet til en.
Dog er det ikke helt lige til at gemme deres beskeder, så man kan tage dem frem igen. De bliver nemt væk i beskedkaosset på lectio.

Socrative


Hvordan?
Du sætter en test i gang, når du giver lektier for og afslutter den ved timens begyndelse, således at de altså besvarer den hjemme. Husk at give eleverne dit room number, ellers kan de ikke finde den hjemmefra.
Du kan læse mere om socrative på dette indlæg på IT i Gymnasiet: http://itigymnasiet.dk/lav-en-online-quiz-med-socrative/


Fordele/ulemper:
Socrative kan tilgås via smartphone, tablet såvel som pc/mac, og derfor er der stor sandsynlighed for at "alle kan komme på". Eleverne kender socrative fra andre fag og føler sig trygge ved det. Det er dog ikke helt så nemt som lectio.  I Socrative kan du dog meget nemmere finde "gamle" tests, hvis du gerne vil bruge dem f.eks. til karaktergivning/ faglige samtaler mm.
Jeg synes socratives lay out gør det nemt at præsentere/skjule elevers svar, som man finder det passende.

Nearpod


Hvordan? 
Du bruger nearpods "homework"-funktion og sætter en række spørgsmål til besvarelse. Husk at give eleverne koden til lektierne, gerne på lectio. Du afslutter den ved timens start.
Jeg har før skrevet denne intro til nearpod: http://birkegym.blogspot.dk/2014/11/et-forlb-med-nearpod.html

Fordele/ulemper:
Nearpod har nogle rigtig lækre funktioner, da man kan veksle mellem åbne/lukkede spørgsmål. tegninger, youtube-klip mm. Nearpod gemmer dine homework-sessions så du kan tage dem frem igen senere.
Dog har eleverne dog svært ved at tilgå det hjemmefra, hvis deres computer ikke er fuldstændig opdateret. Derfor ikke så simpelt som socrative og især lectio.
Desuden koster homeworkfunktionen penge.

Blog


Hvordan?
Du beder eleverne om at poste deres hjemmearbejde på jeres fælles blog. Dette er bedst til "frie opgaver". Jeg bruger googles blogger. Du kan læse mere om blogger på denne blog http://coolitconsult.dk/category/blogs/

Fordele/ulemper:
Hvis alle elever skal lave det samme, så får man jo ret mange gentagelser og det er ikke så velegnet til blogformatet. På den anden side er det uhyre velegnet, hvis eleverne har haft frie hænder til at skrive, finde billeder, youtubeklip mm.
Det kræver, at du (eller en elev) opretter en blog og alle er tilknyttet som forfattere - dette er selvfølgelig tidskrævende.

Google formular


Hvordan?
Du laver et online spørgeskema, f.eks. i google formular, linker til det i lektien og eleverne skriver deres noter her. Du kan se en intro til google fomularer her: https://www.youtube.com/watch?v=AMwYjRSvZQ8

Fordele/ulemper:
Mine elever arbejder i google dokumenter rigtig meget (især i dansk) og det er nemt for dem at finde ud af de fleste googleprodukter. Men vi fandt sammen ud af, at google formular ikke er så velegnet, når man skal besvare spørgsmål med flere end blot et par ord, - svarfeltet er ganske enkelt ikke stort nok. Det kan dog afhjælpes, hvis man skriver svarene i sine egne noter og derefter kopierer dem ind i spørgeskemaet.

Samlet evaluering af projektet

Alt i alt har det været et godt og lærerigt projekt for mig. Jeg har selvfølgelig lært noget om sammenhængen mellem elevernes aktivitetsniveau, faglig taksonomi og lektielæsning, men især har væsentligheden af at lave arbejdsspørgsmål til lektierne stået klart, som projektet skred frem. Det er noget man nemt kan glemme i en travl hverdag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået henvendelser fra elever, der synes, det var lidt trættende hele tiden at skulle bevise, at de lavede lektier. Det er især elever, der allerede går til deres hjemmearbejde samvittighedsfuldt, der ikke helt kan se pointen.
Dog er tendensen på samtlige hold, at de rigtig godt kan lide at skulle vise deres lektier til mig og evt. hinanden. Dels fordi de får læst lektien og derfor i højere grad kan deltage aktivt i timerne, men også fordi de får en mere direkte forbindelse til læreren. De ved, at det bliver lagt mærke til, når de lægger en ekstra indsats og det styrker deres motivation.

mandag den 8. december 2014

Bloggen - en gammel kending

Det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.
En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?


Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, - som I kan læse mere om her.
Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

Hvis man f.eks. har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app'en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.


Billeder og videoer


Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps - disse produkter kan nemt deles i blogger-app'en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)
Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app'en.



Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.
Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.





Udnyt det sociale potentiale i mediet


Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er
Kommenter på de andres blogindlæg idet I
1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.
2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:





Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet. 

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf'er på bloggen


Nu er det ikke så lang tid siden vi fik IT-kontoret til at vise lærerkollegiet, hvordan man skriver i en pdf, hvilket jo for mange af os er forudsætningen for at man kan detaljelæse en tekst.
Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, - og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.
Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne: 

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 
2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.
3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog
4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.
5. Kommenter på de andres indlæg, idet I
   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres
   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf'er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.




søndag den 2. november 2014

Et forløb med Nearpod

Når man skal finde IT-baserede værktøjer, som kan understøtte undervisningen såvel som aktivere eleverne, mener jeg, at det gælder om at finde et, hvis design ikke ligger for langt væk fra ens undervisningspraksis. Nu ved jeg, at der er mange undervisere der, ligesom jeg, bruger diverse præsentationsværktøjer (Power Point, Keynote, Prezi mv) til at strukturere undervisningen ud fra. Hvis man engang imellem har følelsen at tabe eleverne til deres skærme under præsentationer, så er man måske interesseret i at lære Nearpod at kende; et præsentationsværktøj, hvori man kan integrere små, aktiverende opgaver undervejs.

Et overblik over et udvalg af mine npp's - nearpod-præsentationer



Det fungerer på den måde, at man går på siden Nearpod.com og opretter sig som bruger. 
Herefter kan man lave præsentationer, hvor du ved hvert slide har valgmuligheden for det, som du normalt kan, dvs. skrive noter, indsætte billeder mv. Men herudover kan du vælge en aktivitet, f.eks. stille et åbent spørgsmål, lave en test eller bede eleverne om at tegne et billede eller deltage i et vendespil.


Eksempel på, hvordan jeg har stillet et spørgsmål med udgangspunkt i et billede.

Man kan integrere en hurtig test i præsentationen


Når undervisningen starter, så igangsætter du en live session, og du får en kode på fire bogstaver, som du skal give dine elever. Eleverne går derefter også på nearpod.com eller bruger appen, hvor de logger ind med bogstavkoden, der svarer til din præsentations. De bliver dernæst bedt om at skrive deres navn, så du kan se, hvem, der skriver hvad. Din præsentation vil være på elevernes skærm også, og vil skifte i det tempo, som du bestemmer. Når eleverne når til en aktivitet, så kan du følge med i elevernes svar (eller mangel på samme) og dermed få en fornemmelse for, hvad der sker bag skærmene. Det bedste ved denne funktion er, at alle elever er lige aktiveret i alle opgaver, og at du som lærer dernæst kan udvælge de svar, der skal gennemgås i klassen ud fra det princip, som passer dig bedst; hvadenten man vil høre fra dem, der normalt ikke siger noget eller dem, som kommer med de bedste eller måske de mest uventede svar.

Et anonymiseret eksempel på, hvordan det ser ud, når man får sine elevers svar. Når der står "No answer" er det som reglen fordi eleven har glemt at trykke "send" efter sit svar. Dette skal man være lidt opmærksom på at fortælle eleverne, når man starter med at bruge Nearpod.


Man får ved oprettelsen af en konto i en prøveperiode også adgang til en funktion, som hedder homework, hvilket betyder at man kan sætte en præsentation igang som lektie. Dette gør, at eleverne
kan vise, at de har læst lektier ved at svare på nogle spørgsmål til lektien hjemme. Man kan formulere dem, som man normalt ville i forbindelse med lektiegivningen eller i undervisningens start.
Homework-funktionen medfører, at der er meget mere tid til alt det sjove, da jeg meget hurtigere kan sætte eleverne til det analyserende og diskuterende arbejde; jeg når simpelthen mere i timerne.
Denne funktion har vist sig så effektfuld for mig, at jeg efter prøveperioden faktisk har købt adgang til den. Den var ikke billig, men det er bestemt det værd, for nu gør mine elever på  religion C-holdene rigtig meget ud af at vise mig, at de har læst, da jeg efter hver time noterer mig det, som jeg ser i Nearpod. Jeg har dermed et meget bredt evalueringsgrundlag, hvilket man normalt ikke har i et fag, som kun har en mundtlig dimension.
Her til sidst skal jeg huske at fortælle, at eleverne evaluerer redskabet meget positivt, både fordi det tvinger dem til at deltage og fordi det er lidt sjovt at lave noget anderledes med sin computer end at tage notater.

Hvis I vil se, hvordan mine præsentationer ser ud, så kan I følge dette link og kigge under de forskellige undermenuer til kristendom. Hvis I vil se, hvordan man opretter præsentationer og bruger dem i undervisningen, så se med i videoen nedenunder. Det er ikke mig, men Rikke Tranberg Madsen, der er gymnasielærer i dansk og religion på Greve Gymnasium, som har lavet den til bloggen IT i gymnasiet. 




torsdag den 2. oktober 2014

Index-kompasset

I forlængelse af temadagen om innovation kan man med orientere sig hos INDEX: Design to emprove life, en dansk-svensk organisation , der arbejder med bæredygtigt design, men som også interesserer sig for at sprede budskabet om, hvordan man arbejder innovativt.
Jeg nævnte kort KOMPASSET, som er den innovative procesmodel, de har udviklet, men her i videoen bliver det forklaret i detaljer.



Design to Improve Life Education (Dansk version) from INDEX: Design to Improve Life® on Vimeo.

Ved at følge dette link kommer I til deres hjemmeside, som jeg synes både egner sig til lærere og elever.

søndag den 14. september 2014

Elektroniske tests i den daglige undervisning

Der var engang, hvor man ikke kunne forestille sig at teste eleverne i dansk.
Disse dage er ovre nu, især efter John Hattie med sin undersøgelse Visible Learning (2009) har proklameret, at vejen til god, formativ evaluering er belagt med tests. I mine fag er det faktisk også ret vigtigt at kunne signalere over for eleverne, at gode karakterer ikke kommer af at kunne snakke højest om fallossymboler og politisk korrekte holdninger, synes jeg.
Dansk- og religionsfaget har sin egen viden og dertilhørende kompetencer, der skal opøves og testes. Prøver gør det nemmere for mig at se, om de kan følge med i undervisningen og - ikke mindst- om de læser deres lektier.

Dog skal prøver jo rettes, førend man kan konfrontere eleverne med deres progression eller mangel på samme - og retning tager tid. Noget de fleste af os har mindre og mindre af.
Så mit råd til stressede lærere er, at de skal lære at lave en elektronisk, selvrettende test.
Der er en del gratis platforme til rådighed på nettet. Men hvis det eneste jeg skal er at teste mine elever, er min klare favorit Socrative. Den holder til på hjemmesiden socrative.com samt på deres apps Socrative Teacher og Socrative Student (de er gratis i app store/google play).
Som ved mange andre testprogrammer er det nemt at lave forskellige typer af tests, når først du har en konto eller den rette app. Du skal bruge app'en til lærere til at skabe tests, mens dine elever skal bruge den anden til at besvare dem. Hvis du vil se, hvordan din test ser ud udefra er det en god idé at hente begge apps selv.

Med Socrative kan man igangsætte almindelige tests (med forskellige typer spørgsmål, åbne såvel som lukkede), men også lade eleverne konkurrere i et space race samt lade dem formulere essensen af, hvad de har lært i din time i en exit ticket. 
Den første årsag til at jeg sværger til dette program, er at eleverne kan bruge deres iPad eller smartphone via deres app. Nettet på skolen kan jo være... uforudsigeligt, og derfor er det rart at vide, at selvom der er nogle elever i klassen, som ikke kan få gavn af skolens wifi, så kan de bruge 3g/4g nettet på deres telefoner.
Den anden årsag er, at testene ikke kun er selvrettende, men at man i det øjeblik man afslutter testen, får udførlige rapporter tilbage i Excel og pdf, hvor man kan se, hvordan den enkelte elev har klaret sig sammenlignet med klassen i henhold til de forskellige spørgsmål.
Den tredje årsag er, at man kan dele testene mellem lærerne. Når man opretter en test får den et nummer, som man f.eks. kan dele i en faggruppe. I KIKS (Kursus I Korrekt Skriftlighed) vil lærerne i år forsøge sig med elektroniske selvrettende screeningstests, hvilket forhåbenligt vil tage lidt af forberedelsesbyrden. Evaluering afventes.

Men selvfølgelig har elektroniske tests også deres begrænsninger. Adgangen til internettet f.eks.
Jeg foreslår man placerer sig bagerst i klassen, når man tester eleverne elektronisk. På denne måde kan man signalere, at man kan se, hvis de henter hjælp ind på skærmen ved siden af testen.
Hvis de så gør det alligevel, kan man jo håbe på de lærer noget i mellemtiden...

I det første møde i IT-interessegruppen vil vi prøve at lave vores egne tests, og I er selvfølgelig velkomne til at dukke op, selvom I ikke har meldt jer ind i gruppen endnu.


Se eksempler fra socrative herunder...

Sådan ser "hjemmeskærmen" ud, når man er logget ind som lærer. 606085 er det nummer, som eleverne skal indtaste, for at besvare mine tests. 

Sådan ser det ud, når man skal lave et spørgsmål. I dette tilfælde er det et multiple choice spørgsmål, men du kan også vælge true/false (sandt/falsk) eller open ended (åbent spørgsmål)

Her ses det, hvordan man kan skabe et åbent spørgsmål på baggrund af en billedfil. Man skal blot uploade sin billedfil til spørgsmålet og så stille sit spørgsmål. Eleven vil kunne se billedet tydeligt.